Chrome Hearts

Eksklusivitet med rock ‘n roll attitude er hvad vi tænker på, når vi ser på Chrome Hearts solbriller. Vi har haft CH på vores hylder siden 2002, hvor Larry Sands og Troy Schmidt designede den første kollektion under licens fra luksusbrandet Chrome Hearts. Deres solbriller og brillestel produceres i Japan, og er de mest manuelt håndterede brillekollektioner på markedet i dag. Udsmykningerne i sterling sølv, titanium, læder, ibenholt og ædelstene kræver specielt fremstillet værktøj, som håndværksmæssigt er et kunststykke. Chrome Hearts er kendt for brug af dekorationer som den franske lilje, det viktorianske kors, dolke og andre mønstre, hvilket giver brillerne et helt unikt udtryk. Et gotisk og råt udtryk, hvor eksklusiviteten ikke er til at tage fejl af.

Tilmeld dig
vores nyhedsbrev