Eigil, Sylvester, Anders, Katrine, Walther, Sara og Louise. Poul Stig Brillers nyeste kollektion, der har fået navne efter de ansattes børn, har hver deres charmerende karakteristika. Fælles for kollektionen er de enkle stel, der med farvet glas både fremstår klassisk og samtidigt helt moderne. Nuancer af blå, lilla, rød, gul og orange er dejligt optimistiske farver, der komme til at dominere i hele 2017 – på gaden, på festivallerne og på stranden.

Solbrillerne fra Poul Stigs eget mærke koster 1.650 kroner og kan købes i alle Poul Stig-butikker samt online.