Livet skal ses
Briller
Vores grundlægger Poul Stig vurderede, at det kun tog 23 sekunder, fra en kunde kom ind i butikken til, at han havde aflæst ansigtet og kunne præsentere et udvalg af stel med potentiale for at være drømmebrillerne. Det gør sig stadig gældende for vores veluddannede personale og de vil finde de bedste og smukkeste briller til vores kunder.
Når det kommer til glassene, er kvaliteten naturligvis også i højsædet. Det er dog også vigtigt for os at de fleste skal kunne være med. Derfor starter prisen på vores kvalitetsglas fra den førende glasproducent Essilor, på 1050 kr. pr. glas for enkeltstyrke og 3122 kr. pr. glas for flerstyrke. Vores priser er altid inkl. antirefleksbehandling og hærdning.
Hvis du, ligesom de fleste andre, kunne have glæde af mere end en brille, tilbyder vi halv pris på både stel og glas til brille nr. 2, 3, 4 osv.
Du kan læse mere om vores fordelsprogrammer og finansiering af dit brillekøb HER.
Læs mere om nogle af de forskellige muligheder indenfor brilleglas herunder.
Briller
Vi tilpasser vores synsløsninger, om det så er afstandsbriller, skærmbriller, flerstyrkebriller, læsebriller eller solbriller, så de matcher dine ønsker og behov. Alle glas beskytter imod UV-stråler og vi har stort fokus på at lave løsninger, der aflaster den digitale livsstil, som de fleste af os er underlagt som eksempelvis beskyttelse imod blåt lys fra computer, telefoner og tablets.
ALMINDELIGE BRILLER
Vi har fagligheden til at hjælpe dig med at finde den rette løsning for dit synsbehov, om det så er for nær- eller langsynethed og om det er enkeltstyrke eller glidende overgang. Sammen finder vi ud af, hvad der fungerer bedst for dig.
LÆSEBRILLER
For mange af os kommer der et stigende behov for læsebriller med alderen, men det behøver ikke at være kedeligt at få læsebriller. Vores store udvalg af flotte stel kan bruges både som briller, læsebriller og solbriller.
SKÆRMBRILLER
Det blå lys fra computer- og telefonskærme er stressende for øjnene, påvirker søvnkvalitet og medfører hovedpine, koncentrationsbesvær og trætte øjne. Skærmbriller har et indbygget filter, der blokerer det blå lys. Skærmbriller kan laves med eller uden styrke.
GLAS MED FARVESKIFT
Vi tilbyder farveskiftende brilleglas, der tilpasser sig automatisk alt efter skiftende lysforhold. Indendørs er det almindelige brilleglas, mens de udendørs skifter til en mørkere tone. Glassene tilpasser naturligt efter lysomgivelser og de har også UV-beskyttelse.
SOLBRILLER MED STYRKE
Det er vigtigt at beskytte sine øjne fra de skarpe og skadelige UV-stråler. Solbriller er som solcreme for ens øjne. Vi tilbyder solbrilleglas med styrke, så du ikke behøver at gå på kompromis med synet, når solen skinner.
BRILLER TIL BØRN
Det er ikke blot voksne, der har brug for briller. Børn har i stigende grad brug for synskorrigering grundet et øget tidsforbrug foran diverse skærme og deres øjne udvikles hele tiden. Vores butikker i Hellerup og på Østerbro har specialiseret sig i briller og synsprøver til børn. Læs mere HER.