VIDEN
LIDER DU AF TRÆTTE SKÆRMØJNE?
De typiske symptomer på trætte og overbelastede øjne, som resultat af en lang dag foran skærmen, er hovedpine, lysfølsomhed, tørre og irriterede øjne, koncentrationsbesvær og generel udmattelse. Lyder det bekendt? I det følgende kan du blive klogere på, hvordan du kan afhjælpe de trætte skærmøjne.
TRÆTTE SKÆRMØJNE | COMPUTER VISION SYNDROME (CVS)
Fra vækkeuret ringer om morgenen, til vi går i seng om aftenen, bruger vi mange timer foran en digital skærm og bliver eksponeret for det, vi kender som blåt lys eller blue light. Det, mange oplever som trætte skærmøjne, er netop resultatet af de mange timer foran en digital skærm – uanset om det er din mobiltelefon, tablet eller computerskærm.
I dag er skærmene den mest udbredte årsag til, at mange oplever trætte og anstrengte øjne som følge af en lang dag på kontoret eller med telefonen i hånden. Faktisk er det så almindeligt, at det har fået sin egen betegnelse: Computer Vision Syndrome(CVS).
Symptomerne på overanstrengte øjne, som resultat af hyppig brug af digitale skærme og dermed overdrevet eksponering for blåt lys, er irritation, ømhed omkring øjnene, hovedpine og trætte øjne.
3 RÅD TIL AT AFHJÆLPE ØJENTRÆTHED PÅ KONTORET
Har du et arbejde, hvor du sidder meget foran en skærm, som kræver stor koncentration, så anstrenger du med garanti dine øjne mere, end hvad godt er. Det skyldes, at du fokuserer på skærmen på tæt hold, hvilket kan give spændinger i øjnenes muskler og dermed gøre dem overanstrengte. Der er heldigvis noget, du selv kan gøre.
1. TAG EN PAUSE
Arbejde foran skærmen er ikke godt for nogen – og slet ikke, når det står på en hel dag. Derfor er det bedste, du kan gøre, at flytte dig fra skærmen fra tid til anden. Det sikrer både en afveksling i kroppens arbejdsstilling, og at dine øjne får en pause fra det fokuserede arbejde, som i længden er udmattende.
2. HOLD LYSSTYRKEN PÅ AFSTAND
En af årsagerne til at dine øjne bliver trætte, når du ser ind i en skærm, er det skarpe lys, der kommer fra skærmen. Du kan derfor med fordel skrue ned for lysstyrken, så det ikke blænder dine øjne – det kræver lidt tilvænning, men det er en nem løsning.
Derudover er det vigtigt, at du indretter din arbejdsstation efter dit syn. Det betyder, at skærmen skal placeres med en passende afstand og højde, så du slipper for at anstrenge dine øjne mere end højst nødvendigt.
3. 20-20-20-REGLEN
Et godt tip er at bruge 20-20-20-reglen, som går ud på, at du hvert 20. minut skal kigge væk fra skærmen i 20 sekunder, og det du ser på skal være 20 fod (6 meter) væk. På den måde giver du dine øjne muligheden for at slappe af og slippe spændingerne i musklerne.
SKÆRMBRILLER TIL SKÆRMØJNE
Oplever du trætte og irritable øjne i forbindelse med skærmarbejde, der måske endda leder til hovedpine og søvnbesvær, så kan dine øjne have gavn af et par skærmbriller med blue light-filter. Brillerne kan laves både med og uden styrke og vil blokere det blå lys fra skærmen.
Vi foretager synsprøven og anbefaler på baggrund af denne en løsning, der giver mening for dig. Alt efter hvor i København og omegn du befinder dig, kan du hurtigt og let komme til synstest hos vores professionelle optikere.
Vores uddannede personale forstår øjets opbygning – vi tager altid vores tid og yder altid kompetent rådgivning – derfor sætter vi en ære i at sætte tid af til at foretage et grundigt kvalitetstjek af øjet. Vi anvender avanceret måleudstyr og teknologi. Synstest tager omkring 45 minutter og er et grundigt synstjek af øjet og dets sundhed.