“Når øjnene går på opdagelse, kobler mit hoved fra.”
For Cathrine de Lichtenberg, der arbejder som boligkonsulent i København, handler et rum først og fremmest om følelsen.
Om det er rart at være der.
Hendes øjne søger automatisk mod objekter og former, der bryder rytmen en smule — ikke nødvendigvis noget farverigt eller spektakulært, men detaljer, der skaber balance og ro
Derfor tror hun heller ikke på helt hvide vægge.
“Hvid er for mig en af de mest larmende farver,” fortæller hun.
I stedet foretrækker hun varme, knækkede nuancer, der samler materialer, teksturer og lys.
Det store kram
Gardiner er en af de detaljer, Cathrine mener bliver undervurderet i et hjem.
Ikke kun visuelt — men også i følelsen af et rum.
“Gode gardiner er med til at skabe det store kram, man ønsker at komme hjem til hver dag.”
For hende handler indretning ikke om perfektion, men om stemning, varme og materialer, der gør et hjem rart at være i.
Et klassisk look med lidt kant
Cathrine vælger briller på samme måde, som hun indretter.
Balance er nøgleordet.
Farverige jakker og tasker får modspil af mere afdæmpede solbriller — ofte i brune eller grå toner.
“Jeg kan godt lide at bære solbriller, uden at jeg føler, de bærer mig.”
Hun fremhæver især de grå modeller fra Oscar Magnuson, som hun beskriver som bløde i udtrykket og “venner med alle farver.”
Sov på det
Cathrines bedste råd til personlig stil er enkelt:
Sov på det.
Det, der virkelig passer til dig, vil stadig føles rigtigt dagen efter.
Hun bliver inspireret af mennesker, der hviler i det, de har på og omgiver sig med — og finder ofte selv inspiration i genbrug og objekter med historie.
“Hvis du holder fast i det, der virker for dig, kommer din personlige stil af sig selv.”
Hos Poul Stig tror vi ikke på én rigtig stil.
Vi tror på personlige valg, karakter og ting, man vender tilbage til igen og igen.