Stressøje

Hvad er et stressøje?

Et stressøje (CSCR) er en væskeophobning, der opstår, når der siver klar væske ud fra blodårerne i årehinden – et lag af blodkar bag nethinden, der forsyner øjet med ilt og næringsstoffer. Nethinden er det lysfølsomme lag bagerst i øjet, der omdanner lys til de nervesignaler, hjernen tolker som syn. Når væske fra årehinden trænger igennem, forstyrres denne proces.

Tilstanden kaldes derfor også for årehindelækage, men mange bruger betegnelsen stressøje, fordi længerevarende stress er en af de hyppigst udløsende faktorer for lækagen. Det skyldes, at kroppen ved langvarig stress producerer for meget kortisol og binyrebarkhormon. Forhøjet kortisol øger nemlig karvæggenes gennemtrængelighed for væske i årehinden – det bliver med andre ord lettere for væske at sive gennem karvæggene. Det er selve mekanismen bag lækagen, og det er også derfor, at personer i behandling med binyrebarkhormon har øget risiko for at udvikle stressøje.

I mange tilfælde opstår stressøje dog også uden, at der kan peges på en egentlig årsag. CSCR er da også en af de mest almindelige sygdomme i øjets nethinde med ca. 1000 tilfælde om året. Tilstanden rammer særligt aldersgruppen 30-50 år.

Få mere viden om årsager til sløret syn her.

Symptomer på stressøje

Væsken fra lækagen samler sig ofte netop under makula, som er nethindens centrale område for skarpt syn og læsning – det forklarer, hvorfor symptomerne typisk er centralt fokuserede. Symptomerne på stressøje kan til forveksling ligne symptomerne på andre øjensygdomme, blandt andet AMD (alderspletter på nethinden). En øjenlæge vil kunne fastslå, hvilken tilstand der er tale om.

De hyppigste symptomer på stressøje er:

• Sløret og/eller formforvrænget syn, hvor du måske opfatter genstande som mindre, end de egentlig er, eller rette linjer fremstår mere bølgede
• Anderledes opfattelse af farver, fx at de fremstår mindre kraftige, end de egentlig er
• Besvær med at læse
• Pletter i synsfeltet eller områder, hvor detaljer er mere udviskede

Til en start vil de fleste bemærke symptomerne på det ene øje, men ofte vil begge øjne faktisk være ramt af årehindelækage, selvom det måske er mere udtalt på det ene øje end det andet.

Er årehindelækage farligt?

Årehindelækage – eller stressøje – påvirker sjældent synet på længere sigt, men langvarigt eller permanent synstab kan forekomme, hvis tilstanden ikke behandles. I langt de fleste tilfælde resorberes væsken spontant inden for 3-6 måneder, uden at aktiv behandling er nødvendig. Der findes dog tilfælde, hvor et stressøje ikke forsvinder af sig selv, og hvor lækagen kan udvikle sig til andre øjensygdomme. Det er derfor vigtigt, at du konsulterer en øjenlæge, der kan monitorere forløbet og fastslå, om tilstanden kræver behandling.

Stressøje vs. AMD

Til forskel fra AMD, som er en degenerativ tilstand, der typisk rammer ældre, opstår stressøje hyppigst hos 30-50-årige og skyldes væskelækage frem for nedbrydning af nethinden.

Behandling af stressøje – sådan slipper du af med et stressøje

Det er betydeligt lettere at behandle et stressøje på et tidligt stadie end på et sent stadie i sygdommen. Søg derfor undersøgelse og behandling hurtigst muligt, hvis du har den mindste mistanke om CSCR.

Behandling af stressøje sker typisk gennem indsprøjtninger med anti-VEGF-medicin, der hæmmer unormal karvækst og reducerer lækagen, eller ved brug af øjendråber, der reducerer væskeophobningen og inflammationen i øjet. Det er også muligt at bruge kold eller varm laserbehandling (fotokoagulation), der forsegler de lækkende områder i årehinden.

Hvilken behandlingsform der anvendes, afhænger af, hvor fremskreden tilstanden er. Ved undersøgelsen vil øjenlægen vurdere, om det er værd at se tiden an og håbe, at stressøjet går i sig selv igen, eller om det er nødvendigt med behandling nu og her.

Hvad kan jeg selv gøre for at mindske risikoen for årehindelækage?

CSCR er ikke kendt som en direkte arvelig sygdom, men nogle mennesker kan have en vis genetisk sårbarhed. Langvarig stress, højt kortisolniveau og brug af binyrebarkhormon er blandt de vigtigste kendte risikofaktorer. Du kan reducere risikoen for komplikationer ved at:

• Få undersøgt dine øjne regelmæssigt, så en eventuel udvikling af stressøje kan tages i opløbet.
• Prioriter en sund livsstil med nærende kost, motion, tilstrækkelig hvile og ingen rygning.
• Undgå i det hele taget at belaste dig selv unødigt, og vær meget opmærksom på, om du udviser andre symptomer på stress, der på sigt kan udvikle sig til CSCR.

Hellere blive undersøgt én gang for meget end én gang for lidt. Du kan fx booke en tid til synstest hos Poul Stig Briller her, der kan gøre dig klogere på dine øjnes aktuelle sundhedstilstand.