Dovent øje

Hvad er et dovent øje?

At have et “dovent øje” er et udtryk for, at det ene øje ser dårligere end det andet, fordi hjernen over tid lærer at “skrue ned” for signalet fra det svage øje. Det er altså ikke selve øjet, der fejler noget – det er hjernen, der ikke bruger begge øjnes signaler lige effektivt.

Tilstanden opstår, hvis ikke nervebanerne mellem øjnene udvikler sig korrekt i den tidlige barndom, hvilket kan forårsage nedsat syn på det ene øje. Særligt hos børn vil en unormal udvikling af nervebanerne få det normale øje til at kompensere for det mindre gode øje, der dermed ikke bliver brugt optimalt og med tiden kan udvikle sig til et “dovent” øje.

Et dovent øje er ikke altid til at spotte, da tilstanden ses i forskellige grader. Nogle har blot en mild skelen, når de er trætte, mens andre helt tydeligt har et øje, der bevæger sig anderledes end det andet. Hos mennesker med et dovent øje som voksen har det nedsatte syn på det ene øje været til stede siden barndommen, men tilstanden har først vist sig tydeligt senere.

Har du mistanke om, at dit barn døjer med synsproblemer? Læs mere om synsproblemer hos børn her.

Dovent øje og skelen – hvad er forskellen?

Skelen (strabismus) og ‘dovent øje’ bliver ofte nævnt i samme åndedrag, men er to forskellige tilstande. Skelen betyder, at øjnene ikke peger samme sted hen, mens dovent øje handler om, at synet på det ene øje er svagere end det andet.

De to hænger dog tæt sammen: fordi skelen forhindrer øjnene i at samarbejde og danne ét fælles billede, er ubehandlet skelen en af de hyppigste årsager til, at et dovent øje udvikler sig. Du kan læse mere om skelen og hvordan det behandles på vores side om det skeløjede – strabismus.

Hvad er symptomerne på et dovent øje?

Som nævnt kan det være svært at fange symptomerne på et dovent øje både hos børn og voksne. Her er dog nogle af de tegn, du kan holde øje med, hvis du mistænker et dovent øje hos dig selv eller dit barn:

• Nedsat syn
• Skelen på det ene øje
• Hængende – eller såkaldt dovne – øjenlåg
• Tendens til at lægge hovedet på skrå, når der skal fokuseres på noget
• Udfordringer med at bedømme afstand og dybde
• Tendens til hovedpine på grund af overbelastning af synsnerven

I langt de fleste tilfælde vil amblyopi ikke kunne ses på øjet eller øjenomgivelserne, og det er derfor nogle af de ikke-synlige symptomer, du skal være opmærksom på. Et dovent øje er blot én af flere mulige synsforstyrrelser, du kan opleve.

Er et dovent øje arveligt?

Ja, et dovent øje kan faktisk godt være arveligt. Har en eller begge af dine forældre haft et dovent øje eller skelen, kan det derfor øge risikoen for, at du selv har udviklet et dovent øje i løbet af barndommen eller gør det senere i livet. 

Det kritiske alders-vindue: Hvorfor det haster?

Nervebanerne mellem øjnene udvikler sig primært i de første leveår og er stort set færdigudviklede omkring 6-7-årsalderen. Det betyder, at chancen for at genoptræne synet fuldt ud er størst, hvis dovent øje opdages og behandles, inden barnet når den alder. Jo senere tilstanden opdages, desto sværere – og i nogle tilfælde umuligt – bliver det at genoptræne synet fuldt ud. Derfor er det afgørende at reagere hurtigt, hvis du er i tvivl om dit barns syn.

Hvad sker der, hvis et dovent øje ikke opdages i tide?

Et dovent øje udvikler sig over tid. Det sker i takt med, at øjet bruges mindre og mindre som følge af nedsat syn. Behandles et dovent øje ikke, vil det kun blive mere dovent med tiden, og på sigt kan det også begynde at påvirke det normaltseende øje. Det er derfor vigtigt, at du reagerer med det samme, hvis du mistænker et dovent øje hos dig selv eller dit barn – jo tættere I er på det kritiske alders-vindue nævnt ovenfor, desto mere har det at sige.

Sådan forebygger du udvikling af et dovent øje

Da nervebanerne mellem øjnene udvikles allerede i den tidlige barndom, er der flere ting, I som forældre med fordel kan gøre for at mindske risikoen for, at jeres barn får et dovent øje. De samme råd gælder i virkeligheden også for voksne, der har gavn af at følge samme gode tips.

• Uanset alder er det en god idé at træne øjnene hver dag for at stimulere synsnerven. Sørg for at kigge på ting fra forskellige afstande, både tæt på og langt væk, og for i det hele taget at opsøge visuel stimulering, så øjet får mange forskellige synsindtryk i det daglige.

• Tidlig behandling af skelen hos børn kan være med til at forebygge udvikling af et dovent øje. Behandling mod skelen kan være forskellige øjenøvelser, brug af briller med mere, der hjælper øjnene til at arbejde bedre sammen.

• Tag nedsat syn alvorligt, og snak med en øjenlæge eller optiker om at få briller eller kontaktlinser. Vær her særligt opmærksom på, om der er stor forskel i styrken på dine øjne, da det kan give anledning til udvikling af et dovent øje, og det bør derfor holdes ekstra øje med.

• Gå til regelmæssige synsundersøgelser – især hvis du eller dit barn har arveanlæg for udvikling af amblyopi, eller I har problemer med andre øjensygdomme.

Behandling af dovent øje – det kan man gøre

Jo tidligere et dovent øje opdages, desto bedre er mulighederne for at lykkes med genoptræning. Almindeligvis behandles der ved at tilbyde briller med forskellig styrke i de to brilleglas. De forskellige styrker kan stimulere det dovne øje og forbedre synet på øjet væsentligt.

Ofte suppleres brug af briller med en øjenklap til det normaltseende øje. Øjenklappen bruges i et bestemt tidsrum i løbet af dagen for at træne det dovne øje uden mulighed for, at det normaltseende øje kan gå ind og kompensere.

Kan dit barn ikke acceptere øjenklappen, kan øjenlægen i stedet ordinere atropindråber som alternativ. En dråbe i det stærke øje slører synet midlertidigt, hvilket tvinger barnet til at bruge det svage øje mere – uden at klappen fysisk skal sidde på.

Behandling af dovent øje hos voksne

Selvom det kritiske aldersvindue for børn er vigtigst, betyder det ikke, at voksne er uden muligheder. Synet kan stadig forbedres med træning hos voksne, særligt hvis man er motiveret og vedholdende – men fremgangen sker typisk langsommere og sjældnere lige så fuldt ud som hos børn.

Mistænker du et dovent øje?

Er du i tvivl om, hvorvidt du selv eller dit barn har et dovent øje, skal du kontakte en øjenlæge eller optiker for nærmere undersøgelse.

Hos Poul Stig Briller kan vi måle synsstyrken på begge øjne hver for sig og dermed vurdere, om øjnene udvikler sig ens eller forskelligt. Vi kigger også på øjnenes samarbejde og eventuel skelen, når vi skal fastslå, om der er tale om et dovent øje eller ej.

Book din tid til synstest her, og få vished om dit eller dit barns øjensundhed