Synsforstyrrelser

Opdateret: 9. september 2026

Oplever du pludseligt opståede problemer med synet? Årsagerne til synsforstyrrelser kan være mange. Her giver vi dig overblik over de mest almindelige, og heldigvis oftest ufarlige, årsager til, hvorfor dit syn måske ikke er helt, som det plejer. Vi guider dig ligeledes til, hvad du kan gøre, hvis du oplever synsforstyrrelser af den ene eller anden art.

Hvad er synsforstyrrelser?

Synsforstyrrelser er en samlet betegnelse for tilstande, der svækker din evne til at se klart. Det er langt fra unormalt at opleve synsforstyrrelser af mere eller mindre invaliderende grad på et eller andet tidspunkt i livet. De fleste synsforstyrrelser er heldigvis lette at gøre noget ved eller går hurtigt i sig selv igen uden at have betydning for dit syn fremadrettet.

Som tommelfingerregel er kortvarige, sjældne synsforstyrrelser uden andre symptomer sjældent alvorlige. Sker det derimod ofte, varer det ved, eller ledsages det af hovedpine, svimmelhed eller følelsesløshed, bør du få det undersøgt.

Oplever du synsforstyrrelser, eller har du mistanke om, at du lider af en synsfejl og at synet generelt er blevet dårligere? Tøv ikke med at bestille tid til en synstest, eller kom forbi en af vores butikker, hvor vi også foretager synsprøver uden tidsbestilling.

Hos Poul Stig Briller kan vi også lave synsprøver med sundhedstjek, hvor vi tjekker øjnenes sundhedstilstand. Blandt andet kan vi tage et billede af nethinden og trykmåling af øjet.

Hvilke synsforstyrrelser findes der?

Som nævnt dækker betegnelsen synsforstyrrelser over en række af mere eller mindre sjældne forstyrrelser af synet. De mest almindelige typer af synsforstyrrelser er:

De fleste af symptomerne hænger sammen med en helt konkret årsag. Lysglimt og flimmer skyldes ofte øjenmigræne. Tåget syn hænger som regel sammen med et behov for briller eller en ændret styrke. Dobbeltsyn, der opstår pludseligt, skyldes derimod ofte et problem med øjets muskler eller nervesignaler og bør altid undersøges, ligesom pludselig skelen hos voksne bør tjekkes af en øjenlæge. Flyvende myg er som regel harmløse rester i glaslegemet, men bliver de pludseligt markant flere, bør du blive undersøgt.

Synsforstyrrelser skal altid tages alvorligt, og det er naturligt at blive bekymret, når du oplever ændringer i synet. Selvom flere af ovennævnte tilstande kan være generende, er de dog typisk harmløse, og du skal derfor ikke være nervøs for at få undersøgt dit syn.

Få det hellere gjort så hurtigt som muligt frem for at vente, så synsforstyrrelsen ikke udvikler sig yderligere, og du kan få den bedst mulige hjælp.

Hvornår er det akut?

Nogle symptomer bør altid tages alvorligt med det samme. Oplever du et af følgende, skal du søge lægehjælp — kontakt din øjenlæge eller vagtlæge, hvis du er i tvivl:

  • Et pludseligt og total tab af synet, helt eller delvist
  • En fornemmelse af, at et gardin trækkes ned over synsfeltet — kan være tegn på nethindeløsning
  • Regnbuefarvede ringe omkring lys kombineret med smerte i øjet — kan være tegn på akut grøn stær
  • Synsforstyrrelser, der optræder sammen med talebesvær, følelsesløshed eller lammelse — kan være tegn på en TIA eller et slagtilfælde

Disse tilstande er sjældne, men de kan i værste fald true synet eller helbredet, hvis der ikke handles hurtigt. Er du i tvivl om, hvorvidt dine symptomer hører til her, er det altid bedre at få det tjekket end at vente.

Hvorfor opstår synsforstyrrelser?

Der er flere årsager til, hvorfor du kan opleve enten pludselige synsforstyrrelser eller synsforstyrrelser, der lige så stille kommer snigende og udvikler sig over tid.

Med alderen sker der naturlige forandringer i øjets linse og nethinde, som gør synsforstyrrelser som sløret syn og nedsat nattesyn mere almindelige. Det er en normal del af aldringsprocessen og ikke i sig selv tegn på sygdom.

Visse typer medicin — for eksempel til blodtryk eller allergi — kan i sjældne tilfælde give synsforstyrrelser som bivirkning. Er du i tvivl om din egen medicin, er det altid en god idé at tjekke indlægssedlen eller spørge din læge.

Ligeledes kan visse sygdomme og helbredstilstande ledsages af forskellige forstyrrelser af synet. Det gælder blandt andet for klassiske migræneanfald samt øjenmigræne, der giver synsforstyrrelser i form af lysglimt og flimmer. Et anfald med øjenmigræne varer typisk mellem 5 og 60 minutter og forsvinder som regel af sig selv uden at påvirke synet varigt. 

Også retinopati som følge af diabetes, hjernerystelse og piskesmæld kan forårsage synsforstyrrelser, ofte i form af dobbeltsyn eller sløret syn.

Synsforstyrrelser og stress

Det er ikke ualmindeligt at opleve synsforstyrrelser, hvis du er stresset, særligt over en længere periode. Stress påvirker mennesker forskelligt, men har ofte indvirkning på kroppen både fysisk og psykisk, og da vores syn er baseret på en kompleks række af fysiske og neurologiske processer, er det ikke så mærkeligt, hvis synet også bliver ramt, når vi er stressede. Det er dog ikke givet, at stress udløser synsforstyrrelser, men oplever du pludselige problemer med synet, er det uden tvivl værd at se nærmere på, om udfordringerne kunne skyldes stress.

Find årsagen til synsforstyrrelserne

Det er altid en god idé at få lavet regelmæssige synsundersøgelser hos en optiker for at holde øje med dine øjnes sundhed og kunne tage eventuelle øjensygdomme i opløbet. Ved pludselige, tiltagende eller vedvarende synsforstyrrelser, bør du få en øjenlæge eller optiker til at undersøge øjnene for at fastlægge årsagen til forstyrrelserne.

Ofte kan synsforstyrrelser opstå, fordi du har behov for briller eller kontaktlinser eller skal have ændret i den styrke, som dine nuværende briller eller linser har.

Har du mistanke om, at dine synsforstyrrelser skyldes en synsfejl? Bliv klogere på de mest gængse synsfejl her og bestil en tid til synstest.

Få hjælp til synsforstyrrelser hos Poul Stig Briller

Hos Poul Stig Briller er vores optikere eksperter, når det kommer til øjets opbygning og de faktorer, der kan påvirke øjet og forårsage synsforstyrrelser. Vi har udstyret til at undersøge dine øjne for de mest gængse øjensygdomme og kan henvise dig videre til en øjenlæge, hvis vi finder noget, der kræver nærmere undersøgelse.

Book din tid til synstest her, og få vished om, hvordan dine øjne har det, og hvad der eventuelt kan gøres ved de udfordringer, du står med.