Lysfølsomme øjne
Er dine øjne meget følsomme over for lys? Bliv klogere på årsagerne til lysfølsomheden her, og få råd om behandling af lysfølsomme øjne – eksempelvis med særlige briller mod lysfølsomhed, der for mange kan være en god løsning i hverdagen, når lyset driller.
Symptomer på lysfølsomme øjne
Skarpt lys fra solen kan genere de fleste, men for nogle skal der ikke ret meget lys til, før øjnene påvirkes. For personer med lysfølsomme øjne kan selv det sparsomme sollys på en gråvejrsdag eller ganske almindeligt dagslys være et problem, selvom de befinder sig indendørs. Lysfølsomhed i øjnene er blandt andet karakteriseret ved følgende symptomer:
- Smerter eller ubehag, især i skarpt lys
- Problemer med at åbne øjnene i lyse omgivelser
- Anfald af hovedpine, migræne eller svimmelhed (øjenmigræne)
- Sløret syn eller vanskeligheder med at fokusere i lyse omgivelser
- Problemer med at arbejde foran en computerskærm (skærmøjne)
- Øjne, der løber i vand
- Røde øjne
Hvorfor udvikler man lysfølsomme øjne?
Der er flere årsager til, hvorfor man kan have tendens til lysfølsomme øjne. De mest almindelige øjengener med relation til lysfølsomhed i øjnene er øjenbetændelse, migræne og tørre øjne.
Derudover kan øjensygdomme som grå stær og nethindeforkalkning samt svangerskabsforgiftning, der er en tilstand, der kan opstå under graviditet, kan være årsager til udvikling af lysfølsomme øjne.
Behandling af lysfølsomme øjne
For at finde den rigtige behandling til dine lysfølsomme øjne er det vigtigt at få klarlagt årsagen til, hvorfor dine øjne er ekstra følsomme over for lys. Skyldes lysfølsomheden noget så simpelt som tørre øjne, vil øjendråber typisk kunne afhjælpe problemet, imens mere komplekse tilstande og øjensygdomme bør behandles på anden vis. For at få undersøgt dine øjne nærmere kan du konsultere en øjenlæge eller optiker, der har den rette viden om lysfølsomhed i øjnene, og som derfor kan hjælpe dig til lindring af problemet.
Særlige briller mod lysfølsomhed
Personer med lysfølsomme øjne vil i mange tilfælde have gavn af særlige briller med farvet glas, der er designet til at filtrere det skarpe lys fra solen væk fra øjnene. På den måde mindskes generne fra lys, så du ikke i samme grad er udfordret af din lysfølsomhed. Tal med din lokale optiker for at få mere at vide om briller til lysfølsomme øjne.
Derfor er almindelige solbriller ikke en god løsning mod lysfølsomme øjne
I mangel på bedre alternativ vælger mange med lysfølsomme øjne at bruge solbriller både udendørs og indendørs. Det er dog ikke en god løsning på den lange bane, da brug af solbriller indendørs på sigt kan rykke yderligere ved dine øjnes tolerance over for lys. Når du tager solbrillerne af, vil du simpelthen opleve lyset som endnu skarpere og mere generende, hvis først dine øjne har vænnet sig til den skærmning, som solbrillerne giver.
Undersøg i stedet mulighederne for at få et par briller med farvet glas, der mindsker lysfølsomheden uden at gøre øjnene mere sensitive over for lys, end de allerede er.
Book en tid til undersøgelse af dine øjne
Har du lysfølsomme øjne, der giver dig hovedpine, gør dig svimmel eller forhindrer dig i at se klart? Oplever du symptomer på lysfølsomme øjne, bør du booke en tid til nærmere undersøgelse hos din lokale optiker, der kan give dig den vejledning, du har brug for.
Oplever du generelt forringet syn?
Vi kan med en grundig synsprøve afgøre, om det er ved at være tid til briller eller om din nuværende styrke skal justeres. Ved synsprøven vurderer vi også, hvilken synsfejl du eventuelt døjer med.
Det kan være, du er langsynet, nærsynet, har en bygningsfejl – eller har problemer med alderssyn, hvor det bliver sværere for øjet at stille skarpt og dermed bliver synet sløret.
Mange synsfejl kan heldigvis nemt korrigeres med den rette hjælp og kompetent rådgivning – det står vi klar med hos Poul Stig Briller.