Mød Andreas og Smilla

Andreas Rasmussen og Smilla Grundholm arbejder begge med sociale medier og deler en fælles interesse for mode, design og personlig stil.

For dem begynder en god dag ofte på samme måde: en iskaffe to-go og en gåtur gennem Indre By. Vi fulgte dem gennem København og talte om deres faste rutiner, personlige stil og de accessories, der følger dem gennem dagen.

En god start på dagen

På gåturen gennem Indre By vender Andreas og Smilla alt fra arbejde og privatliv til nye mål og projekter.

Det er blevet et fast holdepunkt i hverdagen – og ofte her, nye idéer opstår.

“Det giver os en rigtig god start på dagen og inspirerer os til at få mest muligt ud af den.”

Gennemtænkt. Personlig. Inspirerende.

Tre ord, Andreas og Smilla selv bruger om deres stil.

Accessories er en vigtig del af deres personlige udtryk. Briller, ure og andre detaljer bliver valgt efter dagens outfit og det udtryk, de gerne vil skabe.

Med tiden er det blevet til en samling, der giver mulighed for at skifte udtryk alt efter outfit og anledning.

Et par til anledningen

For Andreas handler et nyt par solbriller om at finde noget, der tilfører samlingen et nyt udtryk.

Farven på glassene, materialet og designet spiller sammen med både ur, outfit og anledning.

“Jeg matcher altid mine solbriller efter, hvilket ur jeg har på, mit outfit og den anledning, de skal bruges til.”

Det nye par har allerede fået sin første destination: New York.

For Smilla var valget et andet. Hun gik efter et par briller frem for endnu et par solbriller og faldt for det feminine design. Et par, der tilfører noget nyt til samlingen, men samtidig føles naturligt i hendes garderobe.

Byen som andet hjem

København er en stor del af Andreas og Smillas hverdag. De arbejder gerne ude og lader hjemmet være deres private frirum.

Med tiden er bestemte caféer og steder blevet faste holdepunkter – steder, hvor de arbejder, finder inspiration og møder velkendte ansigter.

Aldrig uden

Telefon. Nøgler. Ur. Kaffe. Briller.

De faste ting følger med ud ad døren – i hvert fald næsten altid.

Andreas har dog fået én ekstra opgave på vej ud ad døren: at minde Smilla om solbrillerne.

“Det er blevet lidt af en intern joke. Vi har flere gange været nødt til at vende om, fordi Smilla har glemt dem.”

Hos Poul Stig

Briller kan være den detalje, der samler et look – eller den, der ændrer det.

For Andreas og Smilla er de en naturlig del af det personlige udtryk. Noget, der vælges med samme blik for form, materialer og detaljer som resten af garderoben.

Hos Poul Stig tror vi på briller med personlighed. Briller, der ikke bare passer, men føles rigtige for den, der bærer dem.

Besøg vores butikker →