Tunnelsyn

Opdateret: 17. september 2026

Tunnelsyn er et udtryk for, at ens synsfelt bliver indsnævret, så man kun kan kigge fremad og ikke til siderne. Bliv klogere på, hvad tunnelsyn er, ved at læse videre her, og få viden om årsager og behandlingsmuligheder ved både pludseligt tunnelsyn og tunnelsyn, der udvikles langsomt over tid.

Hvad er tunnelsyn?

Tunnelsyn er en tilstand, hvor du oplever tab af det perifere synsfelt – altså udkanten af synsfeltet, som du kan se ud af øjenkrogen. Nærmere bestemt bliver synsfeltet lidt som en tunnel eller oplevelsen af at kigge gennem en kikkert, hvor du kun kan se lige ud, men ikke til højre eller venstre. Tunnelsyn kaldes derfor også sommetider for kikkertsyn. Det er muligt at have tunnelsyn både på det ene og på begge øjne.

Tunnelsyn kan udvikles gennem et langsomt tab af det perifere synsfelt, men det kan også opstå pludseligt. Alt efter årsagen til tunnelsynet kan tilstanden være enten midlertidig eller permanent. Oplever du tunnelsyn, er det derfor vigtigt at få undersøgt dine øjne hos en øjenlæge eller optiker

Hvordan opstår tunnelsyn?

Tunnelsyn opstår, når de dele af øjet eller hjernen, der behandler perifert syn, bliver skadet. Det kan ske på tre forskellige måder: perifere synsceller i nethinden kan dø, som det sker ved retinitis pigmentosa. Synsnervefibre kan blive kvalt af forhøjet tryk, som det sker ved grøn stær. Eller hjerneområder, der behandler synsindtryk, kan blive ramt af en blodprop, som ved et slagtilfælde. Uanset årsagen bliver resultatet det samme: signalerne fra øjenkrogen når ikke frem til hjernen, og synsfeltet indsnævres gradvist eller pludseligt.

Symptomer på tunnelsyn​

Oftest vil det første tydelige symptom på tunnelsyn være, at du oplever blinde punkter i det perifere synsfelt. Det er dog ikke altid nemt at opdage på et tidligt stadie, da tabet af det perifere synsfelt kan ske gradvist over lang tid. Udover indsnævring af det perifere synsfelt vil du måske også opleve:

  • At du føler dig mere klodset fx falder oftere eller lettere støder ind i ting omkring dig
  • At du ikke opfatter bevægelser, der sker til højre eller venstre for dig – i det perifere synsfelt
  • At du har sværere ved at orientere dig i trafikken og fx køre bil
  • At du drejer hovedet mere for at orientere dig i forhold til omgivelserne
  • At du har dårligere nattesyn, end du plejer

Tunnelsyn vs. andre synsfeltdefekter

Tunnelsyn er én type synsfeltdefekt, hvor det perifere syn tabes, mens det centrale syn bevares.

Der findes dog flere andre typer, som kan forveksles med tunnelsyn:

  • Hemianopsi, hvor halvdelen af synsfeltet tabes – typisk efter et slagtilfælde.
  • Centrale skotomer, hvor der opstår blinde pletter midt i synsfeltet – typisk ved aldersrelaterede nethindeforandringer.
  • Altitudinal defekt, hvor enten den øvre eller nedre halvdel af synsfeltet tabes – typisk ved skader på synsnerven.

Oplever du en form for synsfeltdefekt, er det derfor vigtigt, at en øjenlæge kortlægger præcis hvilken type, så den rette årsag kan findes.

Årsager til tunnelsyn eller kikkertsyn – hvorfor får man tunnelsyn?

Tunnelsyn opstår ikke kun af én bestemt årsag. Der kan således være flere grunde til, hvorfor du bliver ramt midlertidigt eller permanent af tilstanden. Her er nogle af de mest almindelige årsager til tunnelsyn:

  • Grøn stær (glaukom) er en øjensygdom, hvor forhøjet tryk i øjet gradvist kvæler synsnervens fibre over måneder til år. Når de perifere fibre dør, opstår tunnelsyn gradvist, og tilstanden bliver ofte først opdaget sent. Behandling med tryksænkende øjendråber kan bremse forværringen, men kan ikke genskabe det syn, der allerede er tabt.
  • Retinitis pigmentosa er en sjælden, genetisk sygdom, hvor defekte gener nedbryder synscellerne i nethinden – især dem i periferien. Derfor opstår tunnelsyn ofte allerede i teenageårene og forværres langsomt over årtier. Sygdommen kan ikke helbredes, men lavdosis vitamin A og regelmæssig opfølgning hos øjenlæge kan bremse forløbet.
  • Nethindeløsning opstår, når nethinden løsner sig i periferien, hvilket giver pludseligt tunnelsyn eller mørke områder i synsfeltet. I modsætning til de fleste andre årsager er nethindeløsning akut: en forsinkelse på blot få dage kan give permanent synstab, mens rettidig laserbehandling eller operation ofte kan redde synet.
  • Slagtilfælde kan i nogle tilfælde give tunnelsyn, hvis en blodprop rammer de områder af hjernen, der behandler synsindtryk. Det sker pludseligt og kan give enten tunnelsyn eller hemianopsi. Behandlingen fokuserer først på akut at genoprette blodgennemstrømningen og herefter på genoptræning af synet.
  • Synsnervebetændelse (opticus neuritis) er en betændelsestilstand, som typisk opstår på det ene øje. Tilstanden giver smerter, sløret syn og kan give tunnelsyn. Betændelsen behandles med kortison, som dæmper inflammationen, og synet vender i mange tilfælde helt eller delvist tilbage.
  • Diabetisk retinopati er en øjensygdom, som påvirker blodkarrene i nethinden hos mennesker med diabetes. I svære tilfælde kan tilstanden forårsage tunnelsyn.
  • Migræne med aura kan give midlertidigt tunnelsyn, som oftest forsvinder igen i løbet af en times tid, når migrænen aftager.

Behandlingsmuligheder ved tunnelsyn

Den rette behandling af tunnelsyn afhænger altid af årsagen og af, hvor fremskreden tilstanden er.

  • Ved tunnelsyn, der opstår på grund af migræne, vender synet tilbage af sig selv, når migrænen aftager.
  • Ved synsnervebetændelse gives kortison for at dæmpe betændelsen, hvorefter synet ofte bedres.
  • Ved grøn stær bruges tryksænkende øjendråber dagligt for at sænke øjentrykket og bremse skaden på synsnerven.
  • Ved nethindeløsning kræves akut laserbehandling eller operation for at fastgøre nethinden igen.
  • Ved retinitis pigmentosa findes ingen kur, men lavdosis vitamin A kan bremse forløbet.

Fælles for de mere permanente tilfælde – som nethindeløsning, grøn stær og retinitis pigmentosa – er, at tidlig diagnose og korrekt behandling ofte kan bevare det tilbageværende syn, men at allerede tabt perifert syn sjældent kan genskabes.

Hvornår skal du søge hjælp?

Oplever du pludseligt tunnelsyn, smerter eller lysglimt, skal du ringe til øjenlægevagten samme dag – det kan være tegn på nethindeløsning, hvor akut behandling er afgørende for at redde synet. Udvikler tunnelsynet sig derimod gradvist, bør du booke tid hos din optiker inden for de næste 2 uger.

Uanset årsagen bør du undgå at køre bil, hvis du oplever tunnelsyn. Det perifere syn er nødvendigt for at opdage cyklister og biler i øjenkrogen, og manglende perifert syn øger risikoen for ulykker markant.

Nedsæt risikoen for tunnelsyn med regelmæssige synstjek

Det er ikke muligt at sikre sig selv 100 % mod udviklingen af hverken tunnelsyn eller andre øjensygdomme. Opdages blinde punkter i det perifere synsfelt på et tidligt stadie, kan udviklingen af tunnelsyn dog ofte bremses helt eller i hvert fald forsinkes. Det er således en god idé at prioritere regelmæssige synstjek hos din optiker, der kan holde øje med, om der sker forandringer med dit syn og dine øjne. Hellere ét tjek for meget end ét tjek for lidt, da det kan betyde meget for din øjensundhed fremadrettet.

Opdager vi tegn på tunnelsyn eller andre øjensygdomme, kan vi henvise dig videre til en øjenlæge for yderligere undersøgelse.